Ny 2-faktorfunktion til EasyIQ IdP kunder

Ved step-up med EasyIQ IdP er der nu en ny mulighed for at verificere sig.  
EasyIQ MFA Light er tilknyttet som step-up-funktion, og giver ansatte mulighed for at “steppe-up” uden brug af mobiltelefon til identificering ved hvert step-up.  

Løsningen understøtter NSIS-kravene, og er cookiebaseret. Det betyder at brugere verificerer sig med NemID/MitID første gang i valgte browser, opretter en pinkode og kan herefter steppe-up i browseren med pinkoden.  

En bruger kan oprette sig i flere browsere med samme eller forskellige pinkoder. Via Kodeskift.dk kan man efterfølgende administrere sine 2-faktorenheder, og slette identificeringer i browsere, som ikke længere benyttes.  

Funktionen er slået til hos alle EasyIQ IdP kunder, og kan slås fra for hele organisationen, hvis man ikke ønsker denne. Det sker ved at rette henvendelse til EasyIQ. 

Læs mere om EasyIQ MFA Light og oprettelse af pinkode.