Integration med UNO-Ung

Med en integration til UNO-Ung styrkes samarbejdet mellem UU-vejledere og skole.

Flere kommuner benytter allerede integrationen til UNO-Ung, som er UU-vejledernes værktøj.
Integrationen sender begrundelser for UPV og elevønsker med over i UNO-Ung, og du kan som lærer få mulighed for at åbne uddannelses-/vejledningsplaner direkte fra meddelelsesbogen fra EasyIQ, og dermed slippe for login i UNO-Ung.

UU-vejlederne kan fortsat arbejde i deres værktøj UNO-Ung, og de ansatte på skolerne kan arbejde i Meddelelsesbogen. Samtidig gemmes meddelelsesbogen på eleven i UNO-Ung, og derved gemmes elevdata fra UPV også efter at eleven har forladt grundskolen.

Hvad sendes til UNO-Ung fra Meddelelsesbogen?

Med integrationen sendes følgende til UNO-Ung:

  • Skolens vurdering af elevens personlige, sociale og praksisfaglige forudsætninger.
  • Skolens begrundelse og forklaring af det videre forløb.
  • Uddybning af personlige, sociale og praksisfaglige forudsætninger.
  • Elevens uddannelsesønske.

Med integrationen er det ikke længere nødvendigt for UU-vejlederne at have adgang til meddelelsesbogen, men i nogle tilfælde kan det dog være en fordel.

Eksempel på visning i UNO-Ung. 

Hvad sendes til Meddelelsesbogen fra UNO-Ung?

Skolen kan i meddelelsesbogen få relevante informationer og planer tilbage fra UU-vejlederne.

Lærerne i teamet kan med integrationen se delte dokumenter fra UNO-Ung, f.eks. uddannelsesplaner, og udfylde disse via meddelelsesbogen.

Med integrationen kan lærerne altså udfylde uddannelses-/vejledningsplaner direkte fra meddelelsesbogen uden login i UNO-Ung.

Eksempel på KUI-skema fra UNO-Ung, som kan læses fra Meddelelsesbog

Har du spørgsmål til integrationen, eller ønsker du at høre mere, så kontakt Michael Thomsen via mail [email protected] eller på tlf. 28 95 83 97