OneNote Class Notebook

Holdnotesbog

OneNote Class Notebook – i den danske version kaldet holdnotesbog – er et værktøj tilpasset skolebrug, og især velegnet i det digitale klasserum.


Holdnotesbogen er en del af Office365 Education, og kan benyttes som en selvstændig app.
Endnu nemmere er tilgangen til holdnotesbogen via et klasseteam i Teams, hvor holdnotesbogen er tilknyttet per automatik.


Kort fortalt har holdnotesbogen tre hovedfunktioner:

Elevers notesbøger
  • Elevernes individuelle områder, som kun deles med læreren.
  • Lærere har adgang til elevernes notesbog, men eleverne kan kun se deres egen
Indholdsbibliotek
  • Lærerens område til uddeling af materiale til eleverne
  • Området er skrivebeskyttet for eleverne, som kun kan læse eller printe fra området
Samarbejdsområde
  • Området hvor alle i klassen kan dele og samarbejde
  • Benyttes til fælles feedback, brainstorms, fælles gennemgang etc.

Fælles for alle sektioner er, at det er muligt at lægge multimodalt indhold ind alle steder. Dvs. tabeller, filer, regneark, skærmklip, billeder, links, videoer, mulighed for at optage videoer direkte i sektionen, optage lyd, tegne, overstrege og meget mere.

Har du allerede et klasseteam i Teams, vil du kunne generere din Holdnotesbog forholdsvis hurtigt. Hvis eleverne i dit klasseteam er oprettet under ”Studerende”, vil de automatisk få rettigheder som elever i holdnotesbogen.

Microsoft opdaterer tilgangen og funktioner i OneNote og OneNote ClassNoteBook. Vi anbefaler derfor at du holder dig opdateret på vores blog inden du henter skrivebordsprogrammet. Der vil nemlig være flere versioner i en overgangsperiode, og på bloggen kan du holde dig opdateret på nye eller ændrede funktioner.