Makeover af SkolePortal

RELEASE!

Vi kan næsten ikke vente….
Nej, det er ikke julegaver eller julemad vi tænker på, men lanceringen af SkolePortals nye layout.

Den endelige release er på plads og bliver mandag d. 16. november kl. 12.

Arbejdet med det nye layout har stået på i en længere periode, og er baseret på input og erfaringer fra jer, kære brugere.

Fokus i ændringerne har været at give brugerne et grafisk design, som er roligere for øjet, lettere at navigere i, og mere fokuseret på indholdet i portalen.

Vi har dæmpet farverne, så det er jeres input i bl.a. ugeplanen og forløbene der løber med opmærksomheden.

Tænker du nu, at det bliver besværligt at skulle forholde sig til et nyt look? Ingen panik! Funktionerne er de samme, strukturen og menupunkterne er bibeholdt, men nu nemmere at overskue.

Indtil mandag d. 16. november kl. 12 må du nøjes med et lille sneakpeak i form af disse billeder.

Stay tuned! Det bliver stort!

Loginside

Ugeplanen

Forløbsoversigten

Forløb set fra lærerside

Forløb set fra elevside