Klar til MitID Erhverv

Digitaliseringsstyrelsen har meldt ud, at organisationer med mere end tre medarbejdersignaturer nu begynder at flytte til MitID Erhverv.

I den forbindelse får vi en del spørgsmål om hvordan I skal forholde jer i forhold til MitID Erhverv og evt. IdP og NSIS.

Meldingen lyder også, at offentlige instanser/kommuner endnu ikke kan skifte til MitID Erhverv.

Drejer det sig om en privatskole, friskole, efterskole eller anden uafhængig uddannelsesinstitution, finder I mulighederne herunder:

Er det planen at I selv opretter MitID Erhverv manuelt?

Hvis I har IdP og er i gang med NSIS-arbejdet, giver det ikke problemer i forhold til dette.
Så sæt bare i gang, og følg vejledningerne på MitID Erhvervs sider.

Skal EasyIQ oprette MitID Erhverv til jeres organisation?

For at vi kan oprette brugere på vegne af jeres organisation i MitID Erhverv, skal jeres MitID Erhverv aktiveres via af en person i jeres organisation, og vi anbefaler at det gøres hurtigst muligt.
Typisk er det skolelederen, som foretager aktiveringen med sit private MitID.

Når lederen har adgang til MitID Erhverv portalen, anbefaler vi EasyIQ’s primærkontakt på skolen oprettes med rollen ”Brugeradministrator” i MitID Erhverv.

På den måde vil vores kontaktperson (ofte IT-vejleder/administrativ medarbejder) være i stand til at aktivere, at EasyIQ kan oprette jeres ansatte på MitID Erhverv.
EasyIQ kontakter jer, når vi er klar til at gå videre med integrationen.

Uanset hvilken fremgangsmåde I vælger, kan I starte her på MitID Erhvervs startside, og finde vejledning til næste skridt i proceduren.