Basisviden om Outlook og OneDrive

Nyt kursus på NetSkolen – Office365 Basis

Hvem har brug for at vide hvordan man bruger OneDrive og Outlook i webversionen? 
Ingen tænker du? En hel del, siger vi så.  

Mange lærere har i årevis brugt lukkede platforme som SkoleKom, Intra og senest Aula til at kommunikere med elever, forældre og kolleger. Men der er ikke altid nok. Der skal også kunne kommunikeres ud af huset med eksterne samarbejdspartnere, coaches, gæstelærer, censorerkonsulenter o.a.  

Og hvorfor ser nogle ikke indkaldelser til onlinemøder? Rigtig mange ansatte i skoleverdenen glemmer at de har en arbejdsmail koblet op på deres Office365 konto, og der går ting tabt i kommunikationen.  

Hvilken kommunikationsstrategi der vælges på den enkelte skole, er meget forskelligt, men en ting er sikkert – mange medarbejdere har brug for at komme sikkert i gang med at bruge deres Outlookmail 
Den viden får de i Office365 Basis -kurset, som også har et modul om brugen af OneDrive.  

Hvad er OneDrive, hvorfor skal man ikke dele fra sit OneDrive, hvordan genskaber man slettede dokumenter, synkroniserer OneDrive med Stifinderen og laver en overskuelig mappestruktur.  

Se mere om kurset og dets indhold på NetSkolen.dk eller forhør dig om priser for din skole hos Michael Thomsen på mail [email protected] eller tlf. 70 30 18 88