2-faktor i udlandet

Skal du til udlandet, og stadig kunne logge på portaler og løsninger med EasyIQ Lokal IdP, skal du læse med herunder. 

Sikkerheden højnes væsentlig i den digitale hverdag, og som en del af dette kræves det nu, at man benytter 2-faktor hvis man som ansat logger på med EasyIQ Lokal IdP fra udlandet. 

I kommunalt regi vil de fleste ansatte allerede have tilknyttet en 2-faktorløsning, som benyttes ved step-up i bl.a. Aula, SkolePortal og andre sikrede områder. Denne løsning benyttes også ved udenlandsophold. 

Som bruger af EasyIQ Lokal IdP er der “indbygget” to 2-faktormuligheder i løsningen, som kan benyttes udover eksempelvis MitID Erhverv.

For ansatte på privat-, fri-, og efterskoler samt andre selvstændige organisationer er der færre eller ingen step-up i hverdagen. Inden en lejrskole, studietur etc. anbefaler vi derfor, at man får opsat og afprøvet en 2-faktorløsning.
Læs mere i denne vejledning: 2-faktor til privat-, fri- og efterskoler m.fl.