Skal vores uddannelsessystem fokusere mindre på Kreativ Kunst og mere på kunsten kreativitet

Ide

Will Burns har i Forbes Magasin skrevet en glimrende artikel, der kan læses på:

https://www.forbes.com/sites/willburns/2017/08/07/should-education-focus-less-on-the-creative-arts-more-on-the-art-of-creativity/#afe102b5b121

Han beskriver meget enkelt, at selve kreativiteten ikke er en genetisk gave som sådan, men derimod en færdighed, som kan trænes. Gaven er derimod, at få muligheden for at finde dine egne personlige måder at udtrykke dig produktivt på.

Som energikrisen i 70´erne har vi efterhånden en kreativitetskrise i uddannelsessystemet, og dette vil på sigt ramme arbejdsmarkedet, inden for bl.a. handel og marketing. I stedet for at satse på de gængse talentfag som teater, musik og billedkunst skulle vi i stedet satse på livsfærdigheder som kan spejle sig i alle aspekter af vores liv. Inkluderende men ikke udelukkende på kunst.

Men hvad er kreativitet i dagens skole? spørger Will Burns

Trompetspil er et talent, og ikke kreativitet.

Hvis man tager evnen til at læse noder og derefter at spille disse noder i den ønskede rytme på eksempelvis trompet, er der ikke tale om kreativitet, men terperi. En del af os har større talent indenfor dette, og nogle vil have en fordel af større lungekapacitet m.m. Når man, efter lang tids øvning, mestrer disse færdigheder, kan man så starte på at se, om der kan komme originalitet med oven i hatten, som egen kompositioner, improvisationer o.s.v.

På denne måde giver man en uddannelsesmæssig gave, til de elever der allerede har et talent for at spille, synge, optræde, danse eller male m.m. Vi bibringer dem et medie til at udforske deres kreativitet.

På en anden måde kunne man sammenligne det med, at en dygtig tegner først bliver kreativ i det øjeblik at personen bruger sine færdigheder til at tænke kreativt med. Altså at vi sørger for, at der kan udvikles flest mulige kreative rum med mest mulige kreativ diversitet.

Det er derfor vigtigt at indtænke de elever som tilfældigvis ikke har et musisk, kunstnerisk eller performancetalent. Fordi disse elever stadigvæk indeholder store mængder af kreativitet, som vi stadigvæk ikke magter at udfordre dem i eller hjælpe dem med i skolesystemet.

Det er problemet, og her giver Will Burns nogle eksempler på hvorfor det har en betydning for dig.

Kreativitet ligger i os alle og kan ikke rammesættes.

Vores uddannelsessystem virker altså til at være i vildrede med hensyn til hvad der kreativitet, og hvad der er talent. Thorkild Hankehøjs artikel om       ” Den spilkompetente Lærer”, arbejder på samme måde i rummet mellem gamelitteracy og gamemastering. Altså en indlæringsdel med flair for håndværket, og en kreativ del med vægt på didaktik og udviklingsmuligheder i spillet.

Kreativitet kan man lære.

Ud fra Will Burns egne erfaringer fra sit voksenliv, kan han udlede at vi hver især ikke er født med hver sin kreativitetsetikette på fødselsattesten. Han er overbevist om at vores kreativitet er bundløs og ikke en lagkage der mindskes ved brug.

Han har gennem hele sit liv arbejdet med teorier, der beviser, at kreativitet kan vokse, hvis man nærer det. Han har gennem studier påvist, at følgende ting påvirker kreativitet.

  • Larm i kaffebarer påvirker kreativitet positivt.
  • Freestyle rappere kan lukke for deres eksekutivfunktion
  • Dagdrømmeri fremmer kreativitet
  • Psykologisk distancering forhøjer kreativitet
  • Mennesker med ADHD har tendenser til at være mere kreative
  • Dæmpet belysning forhøjer kreativiteten.
  • Kreativitet sker på ikke-optimale tidspunkter, oftest nå vi er trætte
  • Gåture øger kreativiteten.

Der er mange flere eksempler, men hovedpointen er at kreativitet ikke er forudbestemt, men en færdighed som kan trænes.

Derfor bør vi træne børnenes kreativitet bredt i vores skoler gennem kreativitetsmestring, i stedet for at vægte håndværksmæssige fag, der favoriserer små kategorier af talenter.

Lad os starte alle skoler op med en ny lov, som giver lov til udfoldelse af kreativitet på tværs af alle medier.

Eller som Sir Ken Robinson engang sagde:

Du kan være præcis lige så kreativ som matematiker, videnskabsmand, ingeniør eller filosof, som du kan som musiker, maler eller danser.

Kreativitet indeholder derfor i højeste grad problemløsning. Det med at lære at være åben for ting, som ved første øjekast ikke har nogen sammenhæng, men siden skaber nye verdner, når man lader dem ramle sammen. Dette er jo samtidig en vigtig livsanskuelse.

Derfor skal vi i langt større grad vægte fagplaner og skolesystemer som fokuserer på kreativitet, der fremmer og inspirerer eleverne til at tænke kreativt, ligegyldigt hvor de er, og hvad de beskæftiger sig med.

Der kunne arbejdes med:

  1. Kreativitesforståelse: Hvad er kreativitet? Hvor er forskellen på talent? Eksempler på kreativitet? Hvad sker der i hjernen ved kreativitet?

De fleste børn kender kunstnere og atleter, men aner intet om arkitekter og ingeniører m.m.

  1. Kreativitetsvanding: Giv børnene evidensbaserede løsninger og øvelser, som vil forøge deres kreativitet.
  2. Få muligheder som spiludvikling fx MineCraft, 3D- print ideer, bygning og konstruktion o.s.v. På den måde behøves der måske ikke længere en faglærer, men kreativitetslærere, som kan sørge for at dyrke dette som personlig progression for den individuelle elev.
  3. Inkluder tænkning som lokal iværksætteri, uddannelsesfonde, forældreinddragelse og andre institutioner til at bidrage med ressourcer m.m.

Kreativitet er derfor ikke et talent, men en færdighed. Vi skal have muligheden for at være kreative og produktive i vores skolesystem.