top of page

Tilvalg til EasyIQ Microsoft 365

Autooprettede teams

Klasseteams oprettet per automatik

​​​​

Vælg vores autooprettede teams, og slip for manuelt at skulle tilføje og fjerne elever og ansatte i klasseteams. Årsrulning i Teams klarer vi også for jer. 

Sammen med jer, finder vi den teamstype jeres autoteams bør være baseret på. 

​

Autooprettede teams er: 

  • Automatisk oprettelse og vedligeholdelse af klasseteams baseret på UNI-C/STIL

    • Klassesider præsenteres som Teams 

    • Elever og lærere vedligeholdes automatisk

    • Kører med automatisk årsrulning henover sommerferien

  • Tilgang til klassesider Teams-området online, via app eller i desktop version.

  • Fælles filområder, indlægsområder til kommunikation og udvidelse af både kanaler og apps under hver kanal.

  • Mulighed for at integrere EasyIQs læringsplatform SkolePortal Basis direkte i teams og fagkanaler. Se mere om SkolePortal i Teams

  • Selvstændig Teamsapp på mobileenheder.

  • Automatisk tilmelding af elever til pågældende klasse, og automatisk tildeling af ejerrolle til lærere i klasseteamet, hvis informationer fremgår via UNI-Login. Alternativt tilmeldes lærere deres respektive klasser via tilmeldingslink. 

  • Mulighed for oprettelse og vedligehold af et ansatte-team pr. skole. Hermed har ansatte et fællesdrev og en gruppe til kommunikation og fildeling. 

    • Flere skoler bruger dette område til at gemme eller arkivere data, som tidligere var gemt i SkoleIntra.

​

Pris: Se prisliste

Links

Få links vist i Aula

Skal forældre, elever og medarbejdere henvises via links, kan I med fordel vælge vores linkløsning, som gør det nemt at opsætte links i Aula. 
 

  • Linksudvidelsen er en central, brugerdreven samling af links og digitale læringsmidler, som kan vedligeholdes af alle lærere.

  • Single Sign-On (SSO) til UNIlogin baserede links – et klik og du er logget ind.

    • Spar tid  – læg linket ind, eleverne klikker, og undervisningen er i gang.

  • Mulighed for oversigt over skolens digitale læringsmidler.

  • Lærerne kan lave links direkte til klasser og årgange inden for 2 min.

    • Lav links til skolen, klassen, flere klasser eller din private linksamling​

  • Produktet kan også købes selvstændigt - Læs mere om Links Widget til Aula

​

Pris: Se prisliste

SkolePortal Basis

Med EasyIQ SkolePortal Basis er der adgang til: 

  • ​Ugeplan

  • Forløb

  • Portfolio

  • Vidensdeling

​

​SkolePortal Basis kan indlejres i Teams som app i en eller flere faner. Det betyder at både underviser og elev har nem tilgang til ovenstående funktioner direkte i Teams.

​

Ejerne af teamet bestemmer selv hvilke funktioner der er synlige i app’en, når den tilgås i de enkelte kanaler. 

​

Ugeplanen giver elever og lærer overblik over opgaver, afleveringer, lektier og informationer omkring ugen. 

​

I forløbsværktøjet kan lærere oprette egne forløb, hente allerede oprettede forløb fra vidensdeling eller bruge forløb fra de forlag, som skolen abonnerer på.

Har man oprettet et forløb, kan dette deles med kolleger på skolen, eller ”globalt”, hvilket betyder andre brugere/skoler med EasyIQ SkolePortal.
 

Forløbsværktøjet kan bruges både til klasseundervisning, gruppearbejde og fjernundervisning. 

​

I en hverdag med mange klasser og elever, er portfolio et uundværligt værktøj for læreren. Elevportfolio skaber et overblik over den enkelte elevs opgaver, afleveringer, feedback, kommentarer og karakterer. 

​

Vidensdeling kan hjælpe, hvis det er svært at komme i gang med et forløb. Her kan man søge inspiration i allerede eksisterende forløb fra kollegaer på egen skole, ude i landet eller fra forlagene.
Er man helt ny på et område, kan det være til stor hjælp at se hvad andre har lavet, og eventuelt kopiere dele af eller hele forløb til egne forløb.

Vidensdeling giver mulighed for at dele på flere niveauer. Intern deling med kolleger på skolen eller med andre EasyIQ SkolePortal brugere i landet.​​

​

Pris: Se prisliste

Meddelelsesbog i Microsoft Teams

Det skal ikke være kompliceret at arbejde med meddelelsesbøger, og derfor kan det nu gøres direkte i Teams, hvor de ansatte i forvejen ”tilbringer” en stor del af deres arbejdstid.

  

Du har mulighed for at vælge hvor din Meddelelsesbog-app skal placeres.  
Den kan placeres som en ”home-app”, dvs. i venstre sides hovedmenu sammen med bl.a. kalender, chat og dine teams. Eller du kan placere den direkte i kanalerne i udvalgte teams.  


Vurderinger og udtalelser 
Via afkrydsning i skemaer kan den enkelte elevs kompetenceområder vurderes i de enkelte fag, eller via egne beskrevne mål.  
Dine vurderinger kan understøttes af tekstformuleringer, som kan gemmes og genbruges til andre elever.  
Derudover har du også mulighed for at uddybe via indtalte beskeder, optagede videoer eller billeder og ikoner.  
 

Ny meddelelsesbog
Når du opretter en ny meddelelsesbog, indeholder den automatisk obligatoriske fag fra årgangen. Du kan tilføje eller fjerne fag, temaer, fokusområder og personlige udviklingsområder, som du ønsker.  


Meddelelsesbøger oprettes generelt på klassen, og der er således ensrettede skabeloner til udfyldning hos hver enkelt elev – sidenhen individualiseres indholdet af meddelelsesbogen ift. den enkelte elev.  
En meddelelsesbog kan kopieres og genbruges igen på den enkelte elev eller på hele klassen.
Alle tidligere “bøger” er tilgængelige på den enkelte elev.  


Dialog mellem skole og hjem 
I bunden af den enkelte elevs meddelelsesbog er det muligt at have skriftlig korrespondance mellem lærer, elev og forældre omkring indholdet i “bogen”. 

Meddelelsesbogen indeholder også værktøjer til særlig vejledningsindsats og uddannelsesønsker. 

Børne- og elevmapper

Elektroniske børne- og elevmapper som automatisk oprettes, vedligeholdes og nedlægges på baggrund af jeres data og ift. opsatte ønsker. 


I direkte forlængelse af Microsoft 365 i Teams eller på SharePoint, samt alternativt i SkolePortal, er det muligt, at få autooprettet og vedligeholdt børne- og elevmapper. 
 

Disse bruges rent administrativt til konkrete skabeloner, skemaer, breve og lignende ift. det enkelte barn, og som støttende informationer ved kommunikation med hjemmet. 
 

Mapperne oprettes med rettighedsstyring på det enkelte dagtilbud og den enkelte skole. 

De ansatte kan fokusere på indholdet af mapperne, fremfor at fokusere på at oprette og vedligehold mapperne selv.
 

Mapperne er ideelle til den daglige brug, og har et inkluderende og naturligt afsæt i overgang fra dagtilbud til skolegang.  

Med skemabrikker i Microsoft 365 oprettes skema fra Tabulex automatisk i ansattes og elevers kalendere.
Det giver et hurtigt overblik for elever og lærer over den daglige og kommende undervisningen.

 

Skemabrikkerne indeholder klasse, fag, lærer og lokale samt selvfølgelig dato og tidspunkt.

Skemabrikkerne figurerer både i webkalenderen, lokalt synkroniserede enheder, mobil apps og en række andre steder.

​

Skemabrikker virker således:

  • Skemabrikker trækkes fra Tabulex

  • Ansatte får skemabrikker, hvor deres initialer er sat på.

  • Eleverne får de skemabrikker, som findes på deres klasse.

  • Klassesiden/gruppen (UGrp) får klasseskemaet.

  • Skemabrikker vedligeholdes 14 dage tilbage og 4 uger frem i tiden.

  • Skemabrikker opstår på alle enheder og apps, som supporterer dette f.eks. på mobiltelefoner og i Teams mødeplanlægning samt Groups-kalendere.

  • Elever og medarbejdere kan se, om en elev eller en kollega er optaget. (Free/Busy)

​

Sletter en bruger en skemabrik, er den væk og kommer kun igen, hvis der ændres i skemabrikken via Tabulex.

Ændres tekst, farve, tidspunkt mv. i en skemabrik af brugeren, forbliver disse ændringer i skemaet. Dog overskrives disse ved ændringer i skemaet fra Tabulex.

​

Pris: Se prisliste

Microsoft 365 - 2 tenants samspil

Mange kommuner har to Microsoft 365-løsninger; en til administrationen/rådhuset og en anden til skoleområdet.

Som regel er de ansatte på skoleområdet oprettet i begge løsninger, og har en mail/postkasse i begge løsninger.

Der er en række muligheder, hvormed samspillet mellem de to Microsoft 365-løsninger forbedres markant, og gøres mere brugbar for såvel skolepersonale og administrativt personale.

Muligheder:

  • Profilen for skoleområdets ansatte ændres, så de ikke har en postkasse på den administrative side

    • Det kan gøres ved helt at nedlægge dem

    • Eller ved at fjerne licensen, der giver dem en mail/postkasse

​

  • De ansatte på skoleområdet oprettes som kontakter på den administrative side.

    • Det betyder at rådhusets brugere kan sende mail til skoleområdets ansatte, og se deres kalendere (Free/Busy) inden der bookes møder.

    • Kontakterne vedligeholdes fra dag til dag

    • Mail mellem de to Microsoft 365 foregår sikkert via TLS kryptering

​

  • Det er også muligt at oprette ansatte fra den administrative side som kontakter på skoleløsningen.

    • Det gøres så det kun er ansatte, der kan se disse kontakter og deres kalender (Free/Busy)

    • Kontakterne vedligeholdes fra dag til dag

​

  • Adgang til intranetside på administrativ-Microsoft 365 direkte fra skole-Microsoft 365

    • Hvis I har et intranet på den administrative Microsoft 365, som lærerne skal kunne tilgå, har vi en Single Sign-On-løsning på dette også.

    • Alt efter hvad lærerne skal kunne på intranetsiden, kræver det ikke Microsoft 365-licenser.

    • SSO-delen betyder at når en ansat på skolen er logget på skolens Microsoft 365, kan de klikke på linket til det administrative intranet, og logge direkte på uden at blive spurgt om brugernavn og password igen.

 

Forudsætninger:

  • Kommunen skal selv slette skolens ansatte på den administrative side.

  • Administratoradgang til Microsoft 365 Edu- og ADM-løsningerne.

  • Sikring og afklaring med jeres intranetleverandør om deres løsning kan køre med ”gæstebrugere”

​

Pris:

Oprettelse/ engangsbeløb: 30.000,- DKK ex. moms (Dækker arbejdstimer)

Årlig pris: 12.000,- DKK ex. moms (Drift og support) 

Microsoft 365 Backup

Microsoft 365 er et værktøj, som giver mulighed for samarbejde i dokumenter,fildeling og andre fordele i en skolehverdag. 

Samtidig udgør det en risiko at gemme al data ét sted. Mange tror fejlagtigt at Cloud-tjenester er ensbetydende med backup. I virkeligheden er det naturligt at opsætte Microsoft 365 med et ekstra sikkerhedslag fra en uafhængig backup-løsning. I opnår dermed en uvurderlig beskyttelse af jeres vitale data.

​

I samarbejde med Keepit tilbyder vi en uafhængig backup- og restore-løsning, som netop er et ekstra "sikkerhedslag" til jeres Microsoft 365, hvis uheldet skulle være ude.

Løsningen gør det muligt at sikre al data, eller udvalgte brugeres postkasser og OneDrives med en backup 24/7, og giver et værdifuldt overblik over hele jeres dataområde.

​

Hvilken værdi giver det jer?

En ekstern sikring af skolens vigtig data giver jer ro til at fokusere på dagligdagen. Hvis uheldet er ude, kan I til enhver tid gendanne data og hurtigt forsætte arbejdet igen.

I vil kunne gendanne en enkelt e-mail, fil, mappe, udvalgte brugere eller grupper – eller hente real-time versioner af filer. Herudover bestemmer I helt selv, hvor længe jeres data skal opbevares.

 

Løsningen er enkel at opsætte, og sikringen af data sker direkte mellem Microsoft 365 og den uafhængige backup-løsning.

Derudover er løsningen kompatibel med alle Microsoft 365-tjenester, såsom Outlook, opgaver, kalender, kontakter, OneDrive, Grupper, Teams og SharePoint.

Der kan udvælges brugere, for hvem der der tages backup af deres Exchange online og OneDrive for Business.
F.eks kan du udvælge 50 brugere, som skal have backup af deres mail og OneDrive i en given Microsoft 365-tenant.

Ønskes der backup af SharePoint, Groups og Teams, skal alle brugere, som har adgang til Sharepoint indgå i backup’en.

​

Fordele ved at anvende Microsoft 365 backup fra Keepit:

  • Sikring af vitale data, og at disse ikke kun gemmes ét sted

  • Hurtig gendannelse af data og tidligere versioner

  • Download hurtigt en kopi af udvalgte data lokalt

  • Data gemmes i 365 dage

    • Mulighed for ubegrænset opbevaringsperiode

  • Data er placeret redundant i to hostingcentre

  • Kompatibelt med alle Office programmer

Sikker mail

“Sikker mail” er mange ting.

Microsoft 365 sender og modtager alle mails TLS-krypteret, når afsender/modtager har support for dette.
TLS-krypteret betyder, at mailen er https-krypteret fra mailen sendes og til den modtages.
 

Mange kommuner og offentlige institutioner stiller krav om certifikatbaseret sikker mail.
Det kræver en form for opsætning på de pågældende medarbejders maskiner, eller at man tilkøber en centraladministreret “Sikker mail”-løsning.

​

Nogle skoler har opsat MitID certifikatbaseret sikker mail.
Det er ikke en løsning, som EasyIQ eller MitID supporterer, men der findes mere info på disse sider:

https://www.mitid-erhverv.dk/avanceret/certifikater/sikker.e.mail/

 

Bestil MitID certifikat til sikkermail: 
https://danskedaginstitutioner.dk/faq/tilslut-mitid-erhverv-trin-3/

 

Opsæt i Outlook:
https://danskedaginstitutioner.dk/faq/opsaetning-af-mitid-sikkermail-i-outlook/

 

Hvis ovenstående ikke virker, eller er for tungt at arbejde med, anbefaler EasyIQ at benytte en centralstyret sikker mail som f.eks. https://sikkermail.dk/ 

Skemabrikker
Autooprettede teams
Links
SkolePortal Basis
Meddelelsesbog i Teams
Elevmapper
2-tenant samspil
Backup
Sikker mail
bottom of page