Sway

Elevprodukter eller nyhedsbrev til forældre

Med Sway har både lærer og elever et værktøj til offentliggørelse af deres arbejde.

Værktøjet fungerer som en form for website. Afhængig af indstillinger for det enkelte Sway, kan alle med linket se præsentationen.

“Forfatteren” af et Sway kan altid ændre i indholdet, og modtagerne vil se en opdateret version hver gang linket benyttes til at åbne siden.

Sway kan benyttes på mange forskellige måder. Her er nogle ideer til brug af Sway i en skoleverden:

  • Elevers præsentationer af emner og teamer – alt fra lejrturs-dagbog , collager, produktpræsentationer til “hjemmesider” om faglige emner.
  • Et dynamisk præsentationsværktøj
  • Lærerens nyhedsside til forældre og elever
  • Programmer til ture, ekskursioner, skolefester eller temadage – ændringer opdateres med det samme i sway’et.

Herunder et eksempel på Sway brugt til et nyhedsbrev i 5. klasse.
I eksemplet er den indlejret på siden, men den kan også lægges ind som et link til forældrene. Se Sway’en her

Sway har skabeloner, som gør det nemt for både elever og lærer at komme i gang med digitale præsentationer uden det store forudgående kendskab.

Det er muligt at lave billedpræsentationer, skrive tekst, linke til andre sider, indsætte spørgeskemaer eller quizzer fra Forms, indlejre en video fra YouTube eller Microsoft Stream.

Deling af færdige Sway-lærreder er nemt. Familie, venner, klassekammerater og kollegaer kan se kreationerne online uden at skulle tilmelde sig, logge på eller downloade noget. Indstillingerne kan ændres for beskyttelse af personlige oplysninger for et hvilket som helst Sway, når du ønsker mere kontrol over, hvad du deler.

Herunder en kort introduktionsvideo til oprettelse af et Sway.