Googles AI-værktøj hedder Gemini, og i dette blogindlæg ser vi på hvad forskelle på at benytte en gratis version og en betalt version.
For at benytte Gemini skal man have en Googlekonto.
Google beskriver følgende muligheder og ikke mindst aldersgrænser:
En personlig Googlekonto, som man selv administrerer.
Man skal være 13 år eller derover, og børnekonti administreret via Family Link kan ikke logge på Gemini.
En arbejdskonto fra Google med en kvalificeret Workspaceudgave. Aldersgrænsen for denne konto er 18 år.
En Google Workspace for Education-konto for brugere over 13 år. Gemini skal desuden være godkendt til brug i organisationen af en administrator.
Hvordan man logger på har vi skrevet mere om i denne vejledning.
Gratis version af Gemini
Når man logger på Gemini med en Googlekonto uden en Gemini-licens, kan man chatte med Gemini efter at have accepteret betingelserne. Dette foregår i en webbrowser, og modsat den betalte version, kan funktionen ikke kobles direkte til værktøjer i Google. Indholdet af din prompt benyttes ikke til udvikling af Googles AI, og chats gemmes under din profil til evt. senere brug.
Selv om data ikke benyttes til videreudvikling, er det usikkert om data gemmes i eller uden for EU.
Betalt version af Gemini
Med en Google Education Standard eller Plus licens kan man tilkøbe Gemini Education eller Gemini Education Premium.
Med en Gemini-licens er brugernes data anderledes stillet. Som med gratis versionen, benyttes chatsamtaler ikke til at "oplære vores modeller", som Google selv skriver. Derudover er data i en Gemini Edu licens underlagt Core Services, som sikrer at data forbliver i EU.
En Edu-licens giver mulighed for at arbejde med Gemini direkte i bl.a. Google Worskpace og Classroom, og kan hjælpe undervisere med omskrive tekster, oprette lektionsplaner, lave opgaver, rette tekster og opgaver m.m.
På siden her kan du læse mere om Google Education Licenser og Gemini.