Har din organisation Microsoft 365, kan du lave en anderledes opgave til dine elever i OneNote.
Ved at benytte sektioner i OneNote som "rum" og ved hjælp af koder til hvert nyt rum, har Marianne fra vores support opsat et underholdende escaperoom til elever i 6. klasse.
I hver sektion er en tekst som skal læses, og for at komme videre til næste opgave, skal eleverne indtaste en kode, som findes i besvarelsen af opgaverne.
Der er altså ingen fysisk aktivitet eller rekvisitter i denne type escape room, men eleverne fokuserer på bl.a. tekstarbejde på en anden måde end almindelig læsning.
Formatet vil også kunne benyttes til sprogundervisning, regnehistorier, historieopgaver....og ja helt sikker meget mere end vi lige kan komme i tanke om.
Du kan afprøve Mariannes testudgave i linket her: JuleEscapeRoom
Og selvfølgelig har hun lavet en vejledning, så du selv kan gå i gang med en jule- eller nytårsudgave til dine klasser.
God fornøjelse!