Office365: Fra Grupper til Teams

Rigtig mange siger det – også os fra EasyIQ – Teams kommer til at træde i stedet for grupperne på et tidspunkt, og vi anbefaler allerede nu, at gå ombord i Teams, da det pædagogisk og funktionalitetsmæssigt er en væsentlig bedre og nemmere tilgang til samarbejde end i Grupperne.

Derfor har vi lavet denne lille guide til, hvordan du kan bevæge dig fra Grupper over i Teams. TeamsogGrupper_1

For nuværende kan du oprette Teams ud fra 4 forskellige typer; Alle, Hold, PLC og Medarbejdere – hvad end du vælger af Team-type, så indeholder Teamet altid som standard en Generelt-kanal, hvori der findes et samtaleområde og et filområde.

Vælger du Alle-typen, så får du et Team med kun samtale og filområde i generelt kanalen

Hold – bruges til arbejde på klassen, hvor du får et opgavetræ samt en klassenotesbog udover samtale og filområdet.

PLC eller Medarbejdere typerne – giver dig begge et samtale og filområde og også en PLC eller Medarbejdernotesbog baseret på OneNote med nogle allerede klargjorte sektioner, hvori du kan ligge indhold.

Fælles for alle Team-typer er, at du efterfølgende kan opbygge dit Team i kanaler med indhold, foruden samtaler og filområder. Det kan være alt muligt forskelligt indhold, som allerede ligger tilgængeligt – fx også EasyIQ SkolePortal.

For dem der er allerede bruger Grupper og nu gerne vil i Teams, så er den helt graverende opgave at få filerne flyttet fra gruppen til Teamet. Derudover kan samtaleområdet og evt. indhold i Notesbøger også være relevant.

Ved Teams-typerne Alle og Medarbejdere kan du vælge, at oprette Teamet ud fra en Office 365 gruppe – det kræver, at du er ejer på gruppen, den er sat til privat og ikke har oprettet Teamet ovenpå tidligere. Dernæst får du oprettet et Team med samme navn og medlemmer, som findes på gruppen.

Dernæst opstår der en generelt-mappe i filstrukturen på din gruppe – og alt indhold i denne ligger nu tilgængeligt i Teams. Efterfølgende vil du kunne flytte indholdet rundt over i dit team. Videoen herunder viser, hvordan du opretter et Team ovenpå en Gruppe og dernæst flytter filerne ind i den nye generelt-mappe, så de kan flyttes videre i Teams.

Video – sådan opretter du et Team ovenpå en gruppe og flytter filerne fra gruppen ind i teamet.

Samtaler flyttes desværre ved at kopiere dem for nuværende en ad gangen og evt. likes og kommentarer på en samtale kommer ikke med over.

En alternativ metode til at få dine mapper og filer i dit Team er via synkronisering af gruppens mapper og filer – se hvordan i videoen her:


Notesbøger kan flyttes på flere måder – du kan sidde og kopiere en sektion ad gangen fra en Onenote til en anden. Du opretter sektionen og siderne i den nye notesbog identisk med hvad de hedder i den gamle – derefter tager du en sides indhold ad gangen – med Ctl. + A markerer du alt på siden og Ctl. + C efterfulgt af Ctr. + V på den nye side i den nye notesbog.

Alternativt kan du tilføje notesbogen som en webside – altså dele notesbogen via et link og indsætte dette link i Teams, som et website. Vælger du at flytte din notesbog som link, så skal du bruge desktopudgaven af Teams for at kunne åbne den. Vi anbefaler at kopiere en sektioner, sider og indhold, da det giver den bedste løsning på den lange bane.

Vi hjælper naturligvis gerne med support omkring dette skifte – ligesom vi rigtig gerne kommer ud og afholder workshops omkring Teams – og evt. overgangen fra grupper til Teams.

Vil du vide mere om workshops muligheder, så kan du læse mere her: https://easyiq.dk/faar-i-investeret-i-digitale-kompetencer/

Vidste du for øvrigt at EasyIQ’s læringsplatform og opgave/afleveringsmodul ligger som app til Teams? Se mere her: https://easyiq.dk/easyiq-i-teams/