Gratis IT til folkeskoleelever

Elever får fuld version af Microsoft OfficeMicrosoft Office 365 Student Advantage

12. dec 2013, Af: Lise Uldbjerg Jørgensen, Journalist, Tv2 Østjylland

SKANDERBORG:

Et samarbejde mellem Skanderborg Kommune, det lokale IT-firma Systemtech og Microsoft betyder, at kommunens godt 8.000 folkeskolelever får mulighed for at få en fuld gratis version af Microsoft Office. Det skriver Skanderborg Kommune i en pressemeddelelse.

– Selvom brugen af online office-programmer stiger voldsomt i disse år, er der stadigvæk situationer, hvor det bare er bedst at have en rigtig kontorpakke på en PC eller en MAC og i en tid, hvor flere og flere elever har egen computer med i skole, er det naturligvis en stor fordel, at der kan installeres samme kontorpakke på elevernes computere, som der allerede er på skolernes computere, lyder det fra Karsten Karlsen i IT-afdelingen i Skanderborg Kommune.

For elever med iPads eller andre tablets er der adgang til at bruge Office 365, som er en online udgave af office-pakken. iPad brugerne får adgang til Office til iPad apps direkte fra app-store.

Hver elev må installere den fulde Office-pakke på fem computere og fem mobile enheder. Det gælder så længe eleven er indskrevet på en af kommunens folkeskoler.

Læs artiklen på Tv2 Østjyllands hjemmeside (eksternt link) eller Se grafik af artiklen her

Læs mere omkring Student Advantage og hvordan I også kan komme til at give alle jeres elever gratis Office-pakker